Det blev sent…


Puha, det blev sent i dag. Det dejlige vejr og en tur hos den lokale slagter var i eftermiddags to rigtige fine anledninger til at invitere venner på besøg. Vores nye udestue skulle indvies, og hvilken bedre måde at gøre det på end at grille, findes der? Der var ikke langt fra tanke til handling, så da vi stod i køen hos slagteren sendte vi en sms til vores nærmeste vennepar og bød dem på røde bøffer, gode vin og hygge. rusbank.net.
Gæsterne ankom klokken 19, hvor vi startede med at drikke et glas hvidvin, mens Jacob og jeg så småt begyndte at grille maden. Det er længe siden, vi sidst har set dem, så der være rigeligt at tale om og få ventetiden til at gå med. Siden sidst har de rejst 2 måneder i Sydamerika, så det faldt snakken hurtigt på. Vi har flere gange talt om at rejse sammen, og nu tror jeg endelig, at vi fik aftalt faktisk at gøre det. Hvor turen går hen, ved vi endnu ikke. Men nu har vi aftalt at holde hinanden op på at komme afsted. Det er da en start.
Da maden blev færdig, satte vi os til bords og begyndte at spise. Det er mange måneder siden, jeg sidst har fået et så veltilberedt stykke kød, og tilbehøret passede bare helt perfekt til. Vi havde åbnet en Amarone i dagens anledning, og den var også bare lige, som den skulle være. Hvilken bedre start på aftenen kunne man ønske sig?
Efter at måltidet var indtaget trak vi først lige vejret og slog mave, hvorefter vi alle fire gik en lang tur rundt i området. Selvom vi har boet her i snart et år, er der mange små gader og stier, vi endnu ikke har set. For de to andre var alting nyt, og det var mange af tingene faktisk også for os. Flere gange talte vi om, at det da faktisk er et dejligt område, vi bor i.
Efter en lille times gåtur var vi tilbage på terrassen. Lavastenene på grillen var stadig varme, og selvom vi havde proppet os tidligere på aften, valgte jeg at tænde for gassen for at stege et par skumfiduser og skabe lidt varme. Vi havde taget tæpper med ud, og tog så hul på endnu en flaske vin. Det ville være løgn at sige, at det var dejlig varmt, men ingen af os frøs, og snakken gik fint derudaf, så hvorfor gå ind?
Omkring midnat gik vores gæster hjem, og vi ville egentlig være gået i seng. Den gode vin var dog begyndt at virke, og ingen af os syntes at være trætte. Vi fandt derfor en god film, og lagde os til at se den. For tyve minutter siden løb de sidste rulletekster over skærmen, fruen er faldet i søvn, og her sidder jeg i sengen med den bærbare på skødet og skriver løs på bloggen.
Og ja… Ehm, hvad vil jeg egentlig sige med dette indlæg? Egentlig ikke noget fint og forkromet. Jeg glæder mig blot over, at sommeren er på vej, og at vi igen kan tilbringe lange aftener udendøre. Vintertrætheden er så småt begyndt at sive ud af kroppen, og vi er klar til at tage hul på endnu en fantastisk sommer. Hvis ikke vi høres ved, inden sommeren er ovre, må du have en fantastisk sommer 🙂
Der sker noget i hovedet på en når sommeren er på retræte. Går selv og overvejer en lille tur i sommerhuset eller brunch udenfor i solen… men det er altså stadig en smule køligt udenfor! 😉