En økonomisk ansvarlig datter!

Min datter går på handelsskole, og jeg syntes efterhånden hun får brugt rigeligt med penge. Det er tiden hvor de fleste teenagere møder nye venner, og prøver at finde sig et job. I takt med et stigende forbrug som forældrene ikke vil finansiere, må de unge finde et andet sted at få pengene (og bedsteforældrene har efterhånden ikke mere at give af, de har travlt med at købe ekstra rengøring ind i form af støvsuger robotter).

Der er desværre ikke meget økonomisk opdragelse af unge i skolerne, og det betyder at forældrene er efterladt med det naturlige ansvar. Desværre er det heller ikke alle forældre der er økonomisk ansvarlige, og det påvirker de enkelte grupper af studerende negativt. Et godt eksempel er da min datters klasse skulle på studietur.

Hvert år tager flere tusinde elever afsted på studietur for at opleve udenlandsk kultur. Jeg syntes det er et udmærket initiativ, og en god møde at ruste eleverne bedre til at vokse rent mentalt. Uheldigvis er der nogen elever som gerne vil til dyre destinationer, og forventer at forældrene betaler hele gildet. Hvor det er muligt for nogen forældre, er det de færreste der stadig har råd til de omkostninger en sådan tur medfører. Det betyder at eleverne selv må spare op, det kan de bare ikke – så de får sig en kassekredit. Og her starter balladen, de fleste må lære på den hårde måde at administrere deres egen økonomi, og det ender med en dejlig lille gæld, og lukning af kreditkortet. Selvfølgelig er det moralsk forkasteligt af bankerne at være så hurtige til at tilbyde en kassekredit, men det er nu også forældrenes ansvar at opdrage børnene.

Vi lod vores datter betale hele turen selv, hun måtte endda betale for sin studietrøje fra egen lomme, modsat mange af de andre elever. Til gengæld fik hun også sparet en masse penge op til sin ferie igennem et sommerjob, og det har helt klart gjort at hun passer bedre på sine penge. Det er nemmere at spilde penge man har fået, end penge man har slidt og slæbt for. Studietrøjen er nu et tegn på hvordan hun selv kunne klare opsparingen, og vi gav hende da også lidt ekstra lommepenge som en bonus for at hun havde været så fornuftig omkring turen. Selvfølgelig har vi haft vores kampe, og hun kunne da heller ikke forstå hvorfor hun selv skulle betale studietrøjen når alle hendes klassekammerater bare fik den. Jeg tror at vi i sidste ende har lært hende noget værdifuldt, og nu kan hun beholde trøjen som et mindre om ikke kun turen, men en god opvækst (forhåbentligt da).

Efter studierejsen havde de fleste af hendes klassekammerater opbygget sig en solid gæld efter turen, og vores datter havde faktisk penge tilbage efter turen (undskyld hvis jeg virker lidt for stolt – men det er fanme godt!). Jeg tror det er en farlig ting at forkæle sine børn og give dem alt de beder om, vi har i hvert fald fundet ud af at det er bedre at belønne for en god opførsel, end det er blot at imødekomme ethvert ønske vores datter måtte have.