Mødebooking


Medmindre man er mødebooker af valg og profession, så kan det være en temmelig tung tørn for de fleste. Det er en helt speciel type mennesker, som evner at sidde med telefonen i timer, få fat i både mulige og umulige kunder, skabe positiv ånd og stemning hver gang, og trods måske 75% afslag, stadig bevare gejsten og fortsætte. Det er et drive, som oftest findes hos de unge, håbefulde og energiske, og er da heller ikke en tilfældighed at det oftest er netop den målgruppe der sidder på posterne. I etablerede firmaer er man langsomt ved at indse værdien af at outsource netop opgaven med at mødebooke, da en udfarende sælgers kvaliteter kommer bedre til sin ret, netop ude på møder med kunder, istedet for at sidde ved telefonen.
Ekstern mødebooking
Men at finde et godt bureau, der kan håndtere ens mødebooking, det kan vise sig at være en svær ting. Der er mange i det Danske land som tilbyder forskellige services. Priserne varierer også meget. Men grundlæggende vigtigt er det, når man træffer aftale om outsourching af sin mødebooking, at man har gjort sig klart, hvad det er for et output man søger. Mange bureauer kører med ren provisions aflønning af deres medarbejdere, og de er hentet ind som studie arbejde eller ligende. De vil sikre et tilsagn til møder for næsten enhver pris, da det er den eneste måde hvorpå de kan hente deres penge. Andre bureauer tilbyder en kombineret løsning, hvor sælgeren får fast løn, kombineret med provision. En sundere løsning, der giver grobund for større kvalitet, men automatisk også en løsning der er dyrere at købe sig til.
Mødebooking er ikke svært
At booke sine egne møder, behøver dog ikke være svært. Det hele handler om forberedelse og indøvelse af lidt teknik. På en telefon, der har man kun sin egen stemme som redskab. Det er derfor vigtigt, at man er i det rette humør når man tager telefonen og kontakter potententielle kunder. Det høres med det samme, hvis man er trist, umotiveret, lige stået op, gal eller blot ikke gider arbejde idag. Man skal fra første færd være positiv og smilende, og det vil smitte af i den anden ende. Derudover skal man være klar over hvad målet med samtalen er. Man skal gå efter at nå målet, hurtigt, klart, enkelt og forståeligt. Har man blot disse 2 grundlæggende problemstillinger løst, så er man rigtig godt på vej mod at holde en høj hit rate på sine opkald. Er du iværksætter og interesseret i at blive klogere på mødebooking, så er jeg ofte faldet over en masse debat om emnet på Amino.dk. Kvaliteten er dog varierende.
Mødebooking er ikke så svært som man skulle tro, det er bare hårdt at komme igang. Det handler for mig om at skabe den rigtige mentale tilstand inden jeg går i krig. Og så vil jeg da forøvrigt nævne at jeg hader mødebooking, men jeg ved, at så snart man har mødet, ændrer alt sig!. 😉