Tosset med krydsfiner

Tosset med krydsfiner

Min mand er blevet tosset. Rablende gal. På vanviddets rand. Der er tilsyneladende gået krydsfiner i den stakkels fyr. Han slæber hjem og stabler op, hvor han end kan finde plads til det. Har aldrig i mit liv set så meget finer på et sted. Hvad sker der dog? Han fortæller intet, kommer bare træt og forslæbt ind i køkkenet og formår lige præcis at sluge sin aftensmad inden han segner om på sofaen -med en stak reklame aviser fra de omkring liggende trælast forhandlere.

Det er helt galt

Gad vide, hvad det er han er i gang med. Jeg har altid vidst at han havde en lille buggemand gemt inde under hans nydelige revisor overflade. Med hidtil har hans udskejelser inden for denne genre holdt sig til legehuse og sandkasser til børnene. Men, denne gang er det da gået helt galt! End ikke om natten har han -eller jeg- fred for manien. Det bliver talt i søvne og jeg kan høre, hvordan han er i forretninger og søger efter og forhandler priser på finer. Og vågner også, når han har gjort en god handel og slår en varm latter op. I søvne.

Mere og mere

Det startede for et halvt år siden. Nogle dage efter at han gik på pension var han inde på http://www.riisfort.dk/produkter/krydsfiner.aspx og kom kort efter hjem med den første plade, som blot blev stillet i garagen og ikke nævnt med et ord. Jeg lod det ligge, tænkte ikke synderligt over det. Men efter et par uger måtte jeg parkere på gaden. Garagen var fyldt til randen med finer. Så forsøgte jeg forsigtigt at spørge ind til hans nylige indkøbs mani. Fik ikke andet svar end; bare vent, bare vent -med et bekymrende forventningsfuldt blik i øjnene. Og sådan har det været lige siden. Eneste ændring er, at der snart ikke er plads til mere finer.

Et hus af krydsfiner?

Så måske kommer afsløringen af planerne snart… Det håber jeg. For jeg var egentlig meget glad for hus, have og garage inden han indtog størstedelen af det hele. Hvad pokker vil han? Man kan da ikke bygge et hus af finer -eller hvad? Eller en kæmpestor båd? Eller måske det i virkeligheden er en ny bro til Femø han har i tankerne. En ting er sikkert. Hvis det ikke snart får en ende, så får jeg brug for at bygge et nyt hus at være i. Og det skal ikke være i krydsfiner.

Læs mere om krydsfiner her http://da.wikipedia.org/wiki/Krydsfiner

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *