Tanja vil have Converse

Tanja vil have Converse

Vores lille solstråle, Tanja, fylder et år om nogle dage. Hun er vores første barnebarn, og jeg må nok give min mand ret, når han hovedrystende mumler, at jeg forkæler hende ud over alle grænser. Men det er altså svært, når man for første gang i sit liv er blevet mormor.

I god tid har jeg spurgt min datter, hvad Tanja måske ønsker sig til sin fødselsdag, men selvfølgelig ved jeg godt, at hun ikke selv har specifikke ønsker, for det er hun trods alt for lille til endnu. Men min datter var ikke i tvivl om, at hun godt kunne trænge til noget mere børnetøj, for hun er vokset ganske meget i det seneste par måneder, så en del af hendes babytøj er ganske enkelt blevet for lille til hende.

Samme dags aften satte jeg mig ved computeren for at kigge efter noget rigtig smart tøj til Tanja, og det var der i hvert fald masser af. Især blev jeg overrasket over det kæmpe store udvalg, som en af netbutikkerne kunne diske op med. Her var stort set alle de kendte mærker i tøj til børn, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg nød at sidde ved computeren og forestille mig, hvordan de enkelte stykker tøj ville passe til netop Tanja.

Personligt har jeg det sådan, at jeg er godt tilfreds med, at det ikke længere er in, at små piger skal klædes i lyserødt, mens drengene skal have noget lyseblåt på. I dag er der friske og stærke farver på det meste af tøjet til de små, og det sætter jeg pris på. Det tror jeg også, at de fleste unge forældre gør, for så kan tøjet jo gå i arv til den næste, selv om det bliver et barn af det modsatte køn.

I starten havde jeg tænkt bare at orientere mig på internettet og så senere gå ud at handle i en butik her i byen, men så slog det mig, at jeg jo ved flere lejligheder har haft det godt med at handle i en netbutik, og da der på det tidspunkt var mere end en uge til Tanjas fødselsdag, kunne jeg jo lige så godt sidde mageligt herhjemme og foretage mine indkøb.

Og jeg var ikke i tvivl om, hvad Tanja skulle have. I mine øjne var det smarteste tøj, jeg så på billederne, af mærket Name It, som jeg selvfølgelig har hørt om før. Det meste af det var faktisk lidt billigere, end jeg havde ventet, så jeg valgte to bodystockings, et sæt nattøj, et par bukser og to bluser, før jeg var nået op på det beløb, som jeg på forhånd i tankerne havde afsat til Tanjas fødselsdagsgave. Og jeg fik selv et par Converse med i handlen i øvrigt.

Lige da jeg skulle til at betale med mit kreditkort kom min mand hen og spurgte, hvad jeg lavede. Da han havde fået en forklaring, brummede han lidt dybt og sagde, at et barn, der fylder et år, selvfølgelig også skal have noget legetøj. Og til min store overraskelse sagde han, at det skulle han nok tage sig af.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *