JNXD


I Danmark har de unge mænd efterhånden en del streetfashion-mærker at vælge imellem. Og det klager vi bestemt ikke over – tværtimod. Et af de allernyeste skud på stammen er J N X D / JNXD, der helt sikkert ikke imiterer, men er innovative; ikke efterligner ting, men genopfinder dem med eget twist.
JNXD adskiller sig først og fremmest fra så mange andre streetfashion-brands i Danmark ved hverken at masseproducere eller genproducere deres succesfulde kollektioner. Samtlige kollektioner produceres i et begrænset antal for ikke blot at fylde markedet med unødvendigt meget tøj. Det tøj, du kan købe fra JNXD, er med andre ord lige en tand mere eksklusivt end ved så mange andre modemærker!
Lanceret i 2009
JNXD er som nævnt en af de nyeste udfordrere på modemarkedet i Danmark. Brandet blev i 2009 lanceret af to brødre, og allerede dengang var missionen klar: at bryde konformiteten i modebranchen. Når en trend først er slået igennem, går der ikke lang tid, før alle brands begynder at kopiere denne – det er set med hvid- og blåstribede bluser, med shorts til mænd med fold over knæet og hundredvis af andre eksempler. JNXD vil modvirke denne konformitet og i stedet gå nye veje, imens de andre hellere retter ind og forsøger sig med det sikre.
Man kan definere JNXD som casual streetfashion. Inspirationen er klart hentet i genren streetfashion, men her er ikke tale om decideret skatertøj. Du kan sagtens have dit kluns fra J N X D med en tur i byen, hjem til de gamle eller til så godt som enhver andet lejlighed.
JNXD er ikke for alle – men for ledere
Du kender sikkert typen, der ikke er villig til at prøve nye strømninger i modeverdenen, før de er accepteret af alle og derved lige pludseligt ikke så farlige at tage på. JNXD er ikke et mærke for dem.
Der udvikles ikke tøj til mainstream-genren. JNXD har ingen planer om at overtage hele det danske tøjmarked og producere tøj til alle. I stedet designer JNXD tøj til de progressive unge mænd, der er villige til at tage en chance, til at prøve noget nyt, til at være unikke – lederne med andre ord!
Det ses også tydeligt på tøjet. Hvor andre mærker har én brystlomme, har JNXD 2 på mange af deres T-shirts. Deres veste går længere ned end hos andre og deres knickers er præget af en meget fiks detalje lige over knæet – en detalje, man sagtens kunne forestille sig andre streetfashion mærker kopiere i den nærmeste fremtid.
JNXD laver både t-shirts, jeans, chinos, cardigans, strik, hoodies, crewn-necks, skjorter og veste. Sagt på en anden måde kan du med alt andet end dine sko signalere dine lederegenskaber med tøj fra danske JNXD (kort for JINXED), skabt af de to brødre i 2009, der ikke ville den samme vej som alle andre.
JNXD har deres hovedkvarter i København som så mange andre større danske mærker med modetøj, men tøjet er lige så brugt i Aarhus som det er i netop købsstaden – og Odense, Aalborg, Vejle, Kolding og andre større byer i Danmark for den sags skyld!